Postbudet fra Arles : skuespil

Kunstnere og kunstens vilkår har altid været et yndet emne for andre kunstnere. Og der er for så vidt intet forbavsende i, at utallige dramatikere har ladet sig friste af van Gogh's liv ogskæbne. Det, der gør Ernst Bruun Olsens stykke anderledes end andre fremstillinger, beror på, at han lader en kulissefigur, en af malerens modeller, danne forgrund og levere kommentar til tidensopfattelse af den gale kunstner. Og når en så erfaren teatermand som Ernst Bruun Olsen får tag i et sådant emne og med sikker sans for såvel den folkelige komedies virkemidler som for en lang rækkesociale og psykologiske problemer i forbindelse med kunstnerens vilkår - og som ikke mindst forstår at omsætte stoffet til et drama, som lever, så må succes'en være hjemme. Denne beretning om detbrave postbud, som blev van Gogh's ven og beskytter i den svære tid i Aries, er i hvert fald blændende godt teater.

Læs hele vurderingen

Dramaet henvender sig til dels Bruun Olsens publikum specielt og dels generelt til et publikum med interesse for dansk dramatik.

Dramaet fortæller om van Gogh og hans ophold i Arles. Van Gogh drømte om at etablere et fællesskab, en slags kloster efter japansk forbillede, men i Arles så borgerskabet på kunstneren med undren og skepsis, og det var i Arles den ulyksalige historie med det afskårne øre udspillede sig. Kun det fordrukne postbud Roulin, der efter pariserkommunen drømmer om at genfinde sammenholdet, har forståelse for van Goghs ideer og for hans kunst. Temaet er altså, som EBO selv opsummerer i sit efterord: "Småborgerskabets forstemmende mangel på medmenneskelig gæstfrihed over for fremmedarbejderen (...) mere aktuelt end nogensinde i dagens Danmark". Stykket er skrevet i 1960'erne; det er et af EBO's mest spillede stykker, 1. udg. kom i 1980. I forhold hertil har EBO nu medtaget gengivelser af primært de værker af van Gogh, der er en del af scenografien, ligesom teksten har undergået nogle ændringer, og hele interpunktionen er ændret.

Dramaet er et af hovedværkerne i EBO's forfatterskab og dermed også i nyere dansk teater, og det kan anvendes som fx hans Hvor gik Nora hen, da hun gik ud?, 1968, som netop også er genudgivet i revideret form som Hvor gik Nora hen?, 2008.

De mange illustrationer, der nu akkompagnerer teksten, giver dramaet en ekstra dimension. Sammen med tekstændringerne er det årsagen til, at denne udgave må være den, der herefter skal tilbydes publikum.

Læs hele vurderingen