Rum, tid & historie : kronotopens former i europæisk litteratur

Russeren Mikhail Bakhtin er en af de store navne inden for litteraturteori og sprogfilosofi og skrev værket her i anden halvdel af 30'erne i Sovjetunionen. Det udkommer for første gang på dansk. Grundet de specielle forhold for fri forskning i Sovjetunionen blev han først opdaget i 60'erne og i Vesten i 70'erne. Bakhtins tidsbegreb, kronotopien, var inspireret af Einsteins relativitetsteori og han anvendte det i sin litteraturforskning, nærmere uddybet i bogen her. I det første og største afsnit i bogen (ca. 2/3), beskriver og udlægger han den vestlige (skøn)litteratur gennem de sidste 2000 år gennem kronotopien. I værkerne er forholdet til tiden forskelligt alt efter hvilken historisk periode og genre de er skrevet indenfor. Eksempelvis forskellen i tidsopfattelsen mellem et folkeeventyr og en realistisk roman. Sidste del er et essay om dannelsesromanens betydning for realismen (som stilart) med udgangspunkt i Goethes værker. I et efterskrift tydeliggør Rigmor Kappel Schmidt Bakhtin-begrebet "kronotop" for læseren. Sproget er koncentreret og krævende, men levende og engageret (godt gået af oversætter Harald Hartvig Jepsen) og giver også et litteraturhistorisk/kulturhistorisk overblik over 3000 års udvikling (udover kronotopien), men er særligt rettet mod litteraturforskere og andre fagfolk på universitetsniveau. Forord af oversætteren, noter.

Læs hele vurderingen