Bøger / faglitteratur til børn

Rumbyer : om livet i rummet


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juli 1999

af

af

Jørgen Carlsen (skole)

d. 2. juli 1999

Populærvidenskablig fagbladrebog i serie med Rejser i Kosmos og Supermennesker (begge 1998). I 12 dobbeltopslag giver bogen med baggrund i tidligere rumforskning forskellige bud på, hvordan menneskene i fremtiden vil bo i rummet og tackle problemer som f.eks. Rumstationer, Tyngdekraften, Livet på Mars, Rumaffald, Transporten i rummet og Redningsaktioner. Hvert opslags venstre side er brødtekst og to-tre illustrationer med tilhørende tekst. Højresiden er en stor illustration, oftest en tegning, hvor "reality check"-boksen og en faktaboks er placeret. Teksten kan selvlæses fra omkring 13 år, men vil med sit billedmateriale og layout tiltrække alle aldersgrupper. Bogen kan anvendes supplerende i natur/teknik og fysik, men den er giver ikke mulighed for fordybelse. Ud over baggrunden i videnskaben har forfatterne hentet mange klip fra diverse science fiction film, hvorfra der bringes citater og billeder. For at det hele ikke skal blive alt for fantasifuldt er der i hvert opslag en checkboks, hvor grønne og røde prikker angiver sandsynligheden for hvornår tingene kan realiseres. Bogen slutter med to sider ordforklaring og en sides indeks.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juli 1999

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 2. juli 1999

I seriens vanlige layout: siderne er designet som sider i en logbog eller mappe med grå planetoverflade som baggrund på alle sider, fortælles om mulighederne for at kolonisere rummet og problemer forbundet hermed. Det er f.eks.: affald, tyngdekraft og transport. Muligheden for liv i rummet og lidt om telemedicin og telekommunikation er også berørt. Emnet er kalejdoskopisk dækket med lidt af hvert – nogle emner beskrives kun som en billedtekst. Der bruges et ret faktatungt sprog med en del tekniske betegnelser og tal. Der er mange farvetegninger, fotografier og kort samt reality check kort placeret på højre opslaget. Bagest godt og nødvendigt opslag med ordforklaringer og indeks på sidste side. Det er en bladre- og oplevelsesbog, en kulørt og underholdende appetitvækker om emnet der kan bruges børn fra 12-13 år.



Informationer og udgaver