Bøger / faglitteratur / kogebøger

Slank og mæt : tab dig med 6 måltider om dagen


Beskrivelse


Opskrifter til en slankekur, hvor man skal spise tre kalorielette hovedmåltider og tre nærende mellemmåltider om dagen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lene Hedengran Jacobsen

2007

Bogen henvender sig til alle, der synes de har lidt for meget på sidebenene og gerne vil gøre et seriøst forsøg på at tabe sig.

Slank og mæt - tab dig med 6 måltider om dagen er delt op i de omtalte 6 måltider: morgenmad, mellemmåltid formiddag, frokost, mellemmåltid eftermiddag, aftensmad og et lille måltid om aftenen. Derefter er der noget om at holde vægten samt typiske spørgsmål og svar omkring problemer med at holde kuren. Bagest er der et fyldigt register. Indledningsvis fortælles lidt om teorien bag kuren, påvirkninger af stofskiftet, vægtpåvirkninger og hvornår, man må spise hvad. Selve kapitlerne er delt op med en indledende side, opskriftsoversigt med billeder og derefter selve opskrifterne. Der er gode råd og tips undervejs i lyserøde bokse. Vi kender bl.a. den britiske forfatter Helen Foster fra slankebøgerne, der tager udgangspunkt i GI (glykæmiske indeks). Denne kurbog har en meget farvestrålende og indbydende forside, og bogen igennem er der flotte fotos af primært de færdige slankeretter.

Der er mange slankebøger på markedet. Denne vil givetvis indskrive sig som en af de bedre og mere brugbare, da den fokuserer på, at man skal føle sig mæt under hele forløbet og lægger vægt på at få alle sine måltider spredt så meget som muligt udover dagen.

Alt i alt en flot og brugbar slankebog, der nok vil tiltrække flest kvinder pga. at måltiderne er delt så meget op, at man ikke skal spise så meget ad gangen og ikke mindst farvevalgene i bogen (pink ryg, lyserøde bokse osv.). Den skal nok blive brugt meget på bibliotekerne.



Informationer og udgaver