Sonatas for viola (da gamba) and harpsichord, BWV 1027-1029

"With performances as intellectual as they are musical, Daniel Müller-Schott and Angela Hewitt unite to produce a very worthwhile rendition of the Bach Gamba Sonatas ... Coupled with the wonderful playing, listeners are also treated to an excellent set of liner notes making this album a very wise choice".

"Det är som att Bachs gambasonater skrivits direkt för danska violasten Asbjørn Nørgaard och accordeon-spelaren Andreas Borregaard i duon Inviolata. Så är det förstås inte, men på skivan Bach gifter sig violans softare, melankoliska stämningsläge så väl med accordeonet - som låter ömsom som en tramporgel och ömsom som musettedragspel - att jag vill tro det. Bach på en parisisk bakgata? Ja tack! Lägg till både humor och självdistans ... och voilà: det här är en riktig toppnotering".

"En ny cd fra Channel Classics med en dansk-italiensk konstellation byder på tre korte sonater af Johann Sebastian Bach. Marie Stockmarr Becker spiller på viola da gamba, og Ilaria Macedonio, der stammer fra Assisi ... ledsager hende med perlende cembalospil ... Nogle Bach-elskere vil kende musikken fra andre arrangementer, eksempelvis med almindelig violin, men denne indspilning har sin helt egen charme takket være strygeinstrumentets smukke, mørktonede klang ... Man hører gerne mere fra denne dansk-italienske duo end de tre kvarters glæde, denne skive byder på".

Read review

"En bratsch - og et akkordeon? Javel så. Altså violinens mørkere, melankolske storesøster i sammenspil med sømandsharmonikaens koncertsalsfine knapfætter. Så har man hørt det med. Det er Bach, de spiller. Det er man til gengæld ikke i tvivl om ... Det er faktisk rigtig smukt. Det lyder mærkeligt, men det lyder godt. Bach er hjemme, og man er - igen - hjemme hos Bach".

Read review

"En noget usædvanlig Bachindspilning med de to musikere, der udgør parret Inviolata, som er Skandinaviens eneste etablerede bratsch-akkordeon-duo ... Men man kommer hurtigt til at sætte pris på Borregaards og Nørgaards naturlige musiceren, deres Bach-glæde er smittende ... Og hvad betyder 'inviolata' for øvrigt? Min ordbog siger 'ukrænket', 'ubrudt', 'uberørt' - men det sidste er man i hvert fald ikke, når Bachs toner slippes løs".

Read review

"Auf vorliegender Aufnahme greift der Bratschist Antoine Tamestit auf Bachs Musik für Gambe zurück und schafft es, deren Klangwelt durch eine geschickte Auswahl von Fingersätzen und Bogetstrichen auf seinem Instrument zu evozieren ... Tamestits kongenialer Partner ist Masato Suzuki, der mit sicherem Instinkt in verschiedene Rollen schlüpft: Mal begleitet er diskret eine Gesangslinie der Bratsche, mal nimmt er das Geschehen in die Hand und beginnt ein Fugato mit grossem Elan. Beide Spieler haben ein sicheres Gespür für die wechselnden Affekte, die die Musik zum Ausdruck bringt. Wie Tamestit die Klangfarbe einer einzelnen längeren Note verändert ... ist meisterlich!".

"The fluency which Bach demonstrates in blending the Italian concerto style with the evenhanded distribution of trio texture is as exciting as it is breathtaking. Tamestit and his partner Masato Suzuki achieve a communicative and spontaneous rapport, Tamestit always revealing a feeling for nuanced phrasing and the rhetorical value of rhythmic elasticity and well-defined punctuation".

"Stylishly strong (yet with subtle flexibility) is Angela Hewitt who joins the equally period-sensitive Daniel Müller-Schott in performances - and this is not meant grudgingly - which lead the field if you insist on cello and piano".

"Thought-provoking, irresistible and infuriating by turn, this is a set that should be road-tested before purchase".

"Jonathan Manson and Trevor Pinnock form a hugely rewarding partnership. Both are spirited players with strong charcters ... In short, i fins greater athleticism and a greater sense of pleyful spontaneity here than in rival versions".

"Die Bratschistin Marie Stockmarr Becker holt einen schönen, warmen und sehr vollen Ton aus ihrem Instrument von Joseph Hill von 1776 ... Die Cembalistin Ilaria Macedonio spielt auf der Kopie eines Cembalos von 1700 aus Thüringen, das ebenfalls einen warmen und voluminösen Klang hat. Die beiden Musikerinnen haben sich für ihre Interpretation besonders vom meditativen Charakter inspirieren lassen. Der meditative Zugang har den Vorteil, dass die polyfonen Strukturen gut herausgearbeitet werden können, was auch eindrüklich gelingt ... Die Werke haben aber auch einen tänzerisch-lustvollen Aspekt".