Books / fiction for children / roman

Sune og den hvide lama


Description


Sune er i Peru. Han er i en gammel inka-by. Der er en hvid lama. Den vil Sune gerne have. Han går efter lamaen. Men hvor er mor og far? Sune er blevet væk. Finder han dem igen?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 30. Mar. 2000

By

By

Lis Mikkelsen (skole)

d. 30. Mar. 2000

I 1999 udkom fire bøger om 8-årige Sune, der er adoptivbarn fra Peru. Nu kommer endnu fire historier om ham. Sunes forældre skal hente en ny lillesøster i Peru, og Sune er med. På en udflugt til en gammel inkaby, bliver Sune optaget af en hvid lama og følger efter den. Pludselig er forældrene og den nye lillesøster væk, og Sune føler sig meget fortabt i de fremmede omgivelser. Heldigvis møder han en venlig indianerfamilie, der er lamaens rette ejermænd, og som hjælper ham tilbage . Det er en varm spændende historie, der nok skal fange målgruppen: begynderlæsere i 1.-2. kl. På trods af det lave lixtal –bogen har lix 4 – lykkes det at formidle en rigtig læseoplevelse og en troværdig personbeskrivelse. Søren Jessens mange sort/hvide illustrationer hjælper læseren til at få hele historien med.


The libraries' assessment

d. 30. Mar. 2000

By

By

Else Lerche

d. 30. Mar. 2000

Layoutet i denne sjette letlæsningsbog om Sune svarer til det i de øvrige bøger. Teksten er opdelt i otte små kapitler. Den er verssat i en stor åben stats med bred margin. Søren Jessens enkelt tegnede s/h illustrationer støtter ved læsningen. De giver en fornemmelse af det fremmedartede miljø. Hans forside viser klart at bogen hører med i serien om Sune. Teksten er skrevet i korte hovedsætninger, heraf en del i dialogform. Det gør at teksten ind imellem får et lidt opremsende præg. Men som helhed fortæller den med den enkle sætningsopbygning og med det enkle ordvalg en for målgruppen, begynderlæsere fra 7 år, spændende historie. Sune er med forældrene i Peru hvor de har hentet lillesøster Lea. Sammen er de på udflugt til en gammel inkaby. Sune bliver mere optaget af en hvid lama som han gerne vil have med hjem. Han følger den ud af byen og opdager til sin skuffelse at den har en ejer, en pige. Nu opdager Sune at han er blevet væk fra forældrene. Pigens familie hjælper ham med at finde de bekymrede forældre.