Tættere på arbejdsmarkedet? : om effektmåling af beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige

Det primære formål med beskæftigelsesindsatsen for ledige (dvs. jobformidling, aktivering, revalidering, samtaler mv.) er at hjælpe de ledige i beskæftigelse. Mange af de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige har imidlertid så store og komplekse problemer ud over deres ledighed, at det vil kræve en langvarig og intensiv indsats af få dem i beskæftigelse. Det er derfor ikke realistisk, at de finder et job, fordi de har deltaget i en korterevarende indsats. For de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige vil succeskriteriet for en indsats på kort sigt snarere være, at deltagerne bliver mere arbejdsmarkedsparate, end at de hurtigt kommer i ordinær beskæftigelse (som synonymer for arbejdsmarkedsparathed bruger vi i denne rapport også begreberne beskæftigelsespotentiale og afstand til arbejdsmarkedet). Gennem en fortsat indsats skulle de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige gerne trinvist blive bragt nærmere arbejdsmarkedet, i takt med at deres problemer bliver bearbejdet. Indsatsen skulle således gerne have den effekt, at de ledige efterhånden kan deltage i mere krævende tilbud, og at de til sidst bliver klar til at deltage i erhvervsrettede tilbud som virksomhedspraktik eller aktivering med løntilskud.