Norske Henrik Nor-Hansen debuterer på dansk med denne korte roman, som tematiserer vold og et samfund i sammenbrud. Romanen er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2017 og er for læsere, der vil følge med i eksperimenterende nordisk skønlitteratur.
Romanen følger Kjetil fra Stavanger-egnen, fra han er 26 og bliver udsat for et voldeligt overfald, der efterlader ham med hjernetraumer. Vi følger ham i næsten 20 år, hvor han oplever tab af personlighed, han genkender ikke længere sig selv og har psykiske problemer. Det bliver samtidig en fortælling om det moderne samfund, som bliver stadig mere depersonaliseret og dermed giver grobund for vold og grusomhed. Henrik Nor-Hansen (f. 1967) er en anerkendt lyriker og har også tidligere skrevet romaner. Dette er hans første på dansk.
I et kort, knapt, upersonligt rapportsprog beskrives Kjetils liv og færden. Sprog og stil er fuldstændig ensartede i tonen, hvad enten hovedpersonen bryder sammen psykisk eller spiser pølser på en benzinstation. Det er eksperimenterende litteratur med fokus på sproget, meget flot og gennemført. Den kølige distance passer perfekt til beskrivelsen af det kolde, distante, moderne samfund, hvor værdier er i sammenbrud og tilværelsen opleves som fragmenteret og uden sammenhæng. Der er en del sprog- og oversættelsesfejl.
Jeg kan ikke tænke på andre end Kafka, der lige så gennemført bruger det kortfattede rapporterende sprog til at beskrive en absurd virkelighed.