"Det er en mere end almindeligt svær balancegang, som Khalil - der består af Nikolaj Vonsild (When Saints Go Machine, Cancer) og Simon Formann (Lower, Yen Towers, Age Coin) - forsøger at gå med [deres visionære debutalbum] The Water We Drink. Men de lykkes, de går oven i købet linen ud, og resultatet er et kunstværk, der er i total kontrol med sig selv, men som samtidig er komplekst på den helt dyre måde. Med den særlige kombination af Nikolaj Vonsilds sans for alternativt fængende popsangskrivning og Simon Formanns evner inden for mørk industrial finder de frem til et sted, hvor det genkendelige, de popmusikalske sprog, som vi kender til hudløshed, bliver brugt til at opstille en referenceramme, som duoen så til gengæld gør alt, hvad de kan for at hive og slide i".