Bøger / skønlitteratur / digte

Vingespor : digtsamling


Beskrivelse


Digte. Digte om naturen, indre ro, og alle de væsner og organismer, små som store, der omgiver os.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. apr. 2014

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 4. apr. 2014

Til læsere af digte om naturen. Det er digte om naturen, indre ro, og alle de væsner og organismer der omgiver os.

Katrine Johansen debuterer med denne digtsamling. Bogen er opdelt i to dele, den første er mere traditionelle digte, mens anden del er haiku-digte. Første del er lovprisninger af naturen og de væsner, der færdes der. Beskrivelserne er fine, men meget almindelige, grænsende til det klichéagtige: "...jeg stopper ved mit yndlingstræ, træets stamme passer lige til et kram, begge arme slynger sig rundt og finder hinanden, samhørighed med træet, alt bobler af lykke og syder af ro, Livet er. Jeg er. Naturen er kilde til livsenergi, tryghed og forsoning". I anden del prøves der kræfter med haiku-genren og der causeres over naturens skabninger: "Den dansende myg, hviler på armens åre, den ser sit snit, stik!". Rent lyrisk er der ikke meget at komme efter i denne digtsamling. Det er mest bare poetiske betragtninger om naturen der omgiver os, uden særligt sprogligt overskud eller nerve. Bogen indeholder illustrationer af Anja Gram.

Der findes langt bedre digtsamlinger om naturen. De bedste kommer fra forfattere som Steen Kaalø, Knud Sørensen og blandt de nyere en som Morten Chemnitz. Bedre haiku digte finder man bl.a. hos Pia Tafdrup og selvfølgelig Matsuo Basho.

En jævn digtsamling, der har et meget begrænset publikum.



Informationer og udgaver