Det er snart 50 år siden, den første roman om Station 87 så dagens lys, men McBain bliver ved med at skrive underholdende politiromaner, fyldt med ironi og humor og med gode plots. Denne gang er Fede Ollie fra Station 88 hovedpersonen, men Carella og Kling og de andre personer fra Station 87 spiller også en afgørende rolle. Et byrådsmedlem bliver skudt, og ved et uheld er Fede Ollie tættest på gerningsstedet, så sagen bliver hans. Hvad der optager ham meget mere er, at hans mappe med udkastet til en politiroman, udformet som en rapport til politichefen, er blevet hugget fra hans bil. Tyven, som havde regnet med penge eller narko, læser rapporten, der beskriver en kommende aktion mod nogle diamanttyve, og tager den for gode varer, og det kommer der mange muntre forviklinger ud af. Den bigotte, overvægtige, racistiske Ollie er et dejligt tegnet portræt, en person der kan udtale alle de forkerte ting med sindsro og vægt bag, og det udnytter McBain fint i modspillet med den næsten for pæne Carella, der i sidste ende får opklaret mordet på byrådsmedlemmet. En velskreven og underholdende roman, fra den fiktive storby, der ligner New York på en prik.