En 14-årig pige findes død i en sø, og kriminalinspektør Troels Thomsen skal løse sagen. Tilbage står en enlig mor, der har svært ved at klare tilværelsen. Har pigen begået selvmord? For alle krimilæsere.
Ganske sirligt er en død pige placeret på en plade i søen. Hendes krop bærer præg af gamle ar, som er markeret med tusch. Moren er uligevægtig og hjemmet ligner en svinesti, så måske har hun begået selvmord? Da endnu en enlig mor melder sit barn savnet, aner politiet et mønster. Kriminalinspektør Troels Thomsen kæmper med sine egne dæmoner, og han skal opklare sagen inden flere børn forsvinder. Sideløbende hører man om et barn, der vokser op i grusom omsorgssvigt og vanrøgt, og de to spor bliver i sidste ende kædet sammen. Første bind om Troels Thomsen, Duskeklubben, udkom i 2012.
Spændende og gribende krimi, hvor man allermest har lyst til at hive børnene ud af bogen og holde om dem. Der er nogle grusomme beskrivelser af omsorgssvigt, som giver forståelse og sympati for børnene og deres voksne tilværelse. Absolut læseværdig krimi, der kan læses uafhængigt af første del.
Forfatteren kan sammenlignes med Lars Kjædegaard eller Hans Schmidt Petersen. Den fremmede gæstBundfald og Bundfald er begge krimi- og spændingsromaner med omsorgssvigt som omdrejningspunktForfatteren kan sammenlignes med Lars Kjædegaard eller Hans Schmidt Petersen. Den fremmede gæst og er begge krimi- og spændingsromaner med omsorgssvigt som omdrejningspunkt.