Bøger / skønlitteratur / roman

Perfekte mord


Beskrivelse


Krimi. Jurastuderende Sofie Branting har et helt bestemt mål med at være ansat hos en advokat. Hun opsporer sager fra patienter, der er skadede af psykofarmaka. Sammen med et par journalister og tidligere patienter trænger hun ind i medicinalbranchens inderste metoder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2015

af

af

Jette Landberg

d. 8. dec. 2015

Rigtig mange mennesker i Danmark får psykofarmaka, ikke blot ved depression men også i forbindelse med fysisk sygdom. Mange er blevet skadede af pillerne, og det undrer jurastuderende Sofie Branting. Intens krimi med udspring i virkelighedens debat om dødelig psykiatri. For krimilæsere med interesse for diskussionen om psykofarmaka og diagnoser.

Sofie Branting er ansat hos en advokat og får fat på sagsanlæg fra folk, der er skadede af psykofarmaka. Sammen med en gruppe af journalister og patienter vil hun til bunds i medicinalbranchens metoder. Der er store penge på spil og tvivlsomme transaktioner mellem et stort medicinalfirma, læger og politikere. Gruppen kommer på sporet af ulovlige forsøg på patienter og bestikkelse. Samtidig går en blondine rundt og lokker mænd med forbindelser til medicinalbranchen i fælden, hvorefter hun skærer halsen over på dem. Elsebeth Halckendorff er tidligere journalist, hun blev selv alvorligt skadet, da hun havde hjerteproblemer og blev forebyggende behandlet med antidepressiver. Efterfølgende fik hun serotoninforgiftning og blodpropper.

Elementært spændende, rammer lige ned i en aktuel debat. Men trods de alvorlige og farlige sager, gruppen tager fat på, pjatter de ind imellem lovlig meget, og det skurrer lidt.

Gøtzsches Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelsePlacebo rejser samme debat med mange uhyggelig tal. Anders Olesen Placebo er også en krimi om medicinske forsøgGøtzsches Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse rejser samme debat med mange uhyggelig tal. Anders Olesen er også en krimi om medicinske forsøg.