Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Nedstigning


Beskrivelse


Efter en personlig tragedie finder Sam McKay fornyet håb i arbejdet med undervandsbyen Havets Perle. Men menneskene er ikke de første på havets bund, og snart er Sam involveret i at skulle redde mere end blot sit eget liv. Fantasyroman for unge fra ca. 16 år og voksne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2020

af

af

Merete Trap

d. 8. okt. 2020

Efter en personlig tragedie finder Sam McKay fornyet håb i arbejdet med undervandsbyen Havets Perle. Men menneskene er ikke de første på havets bund, og snart er Sam involveret i at skulle redde mere end blot sit eget liv. Fantasyroman for unge fra ca. 16 år og voksne.

Året er 2080 og det meste af Danmark er ødelagt af undersøiske vulkanudbrud. Sam McKay, ejer af Korallernes Videnscenter, rejser til Danmark, for at arbejde i den undersøiske by Havets Perle. Sam er med i dykkersjak nummer syv, som består af 7 mennesker, der alle vil have et nyt liv. Da Sam møder havfruen Ea, åbnes hans øjne for en helt ny verden under havets overflade. En verden, som menneskene er godt i gang med at ødelægge. Susanne Lykke har senest udgivet Kys og kaos.

En udmærket fantasyroman for unge og voksne, som tager vigtige problematikker op til overvejelse. Det er en klimadystopi om menneskenes rovdrift på planeten, ødelæggelsen af livsvigtige økosystemer og vores iboende destruktivitet i forhold til klodens ressourcer. Bogen er skrevet i et let sprog, der kan appellere til den lidt yngre læserskare. Også en bog om venskaber på trods af race og tilhørsforhold.

Bogen kan sammenlignes med andre fantasyromaner, der foregår undersøisk og med havfruer som en del af bogens besætning. Her kan fx nævnes Sirenen af Kiera Cass.