Mich Vraas 3. roman. - Forfatteren Harpo Kirk, som er gået i stå i sin roman, stikker af til en vens hus i Bayeux i Nordfrankrig. Det viser sig, at 1.-salen beboes af kvinden Antoinette oghendes far, Bertolt, som ligeledes skriver på en bog. Harpo indleder et forhold til Antoinette og får via hende kendskab til faderens manuskript. Det viser sig at være en selvbiografisk skildringaf B.'s liv, fra han som tysk officer deserterer omkring D-dagen og skjuler sig i Caen under nyt navn. Et overgreb fra nazisterne på en fransk kvinde, senere Antoinettes mor, konfronterer ham pånymed nazisternes metoder - denne gang som offer, men uden at hans sande identitet afsløres. Fortid og nutid væves sammen, - Harpo og Bertolt er hver på deres måde desertører, for hvem kærlighedenfår afgørende betydning, og B.'s beretning hjælper H. til at fuldende sin roman. -Vraa veksler mellem humor og fin poesi i beskrivelsen af Harpos og Antoinettes forhold og gruopvækkende uddrag afBertolts beretning, udenat helheden på noget tidspunkt sættes over styr. Efter en lidt omstændelig start fængsler historien i allerhøjeste grad, og tilbage sidder den fortabte lektør med en bådeoverraskende, overbevisende, mangetydig og meget gribende bog, der kunne fortjene meget, meget mere end disse 18 linier!!.