Bøger / skønlitteratur / roman

9 er tallet : krimi noir


Beskrivelse


Krimi. En rigmand, der har en sygelig fascination af tallet ni, myrdes og det er nu op til amatørdetektiven og krimiforfatteren Ellery Queen at opklare sagen, en sag, hvor tallet ni spiller en meget central rolle.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. feb. 2015

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 10. feb. 2015

"9 er tallet" er en klassisk puslespilskrimi mens "Bortført" er en hårdkogt noirthriller. Til læsere af klassiske detektivfortællinger og til læsere af spændingslitteratur mere generelt.

I "9 er tallet" (der er den sidste Ellery-roman, der udkom i 1971) skal Ellery opklare mordet på en rigmand. I "Bortført", hvor Ellery ikke er med, begår tre kriminelle indbrud, mord og de bortfører en politimands datter og så går jagten ellers i gang. Ellery Queen er et pseudonym for de to amerikanske fætre Manfred B. Lee og Frederic Dannay og samtidig er Ellery Queen navnet på en amatørdetektiv og krimiforfatter, som er den gennemgående karakter i fætrenes forfatterskab. Oversættelsen er Leif Tronholms fra førsteudgaverne fra henholdsvis 1972 og 1970.

De to bøger viser spændvidden i forfatterskabet: intelligent og humoristisk detektivarbejde i den ene bog og hårdkogt sprog og handling i den anden. Ellery Queen er en klassisk detektiv, samtidig med at han er en metakarakter, og han siger blandt andet til sin far, om sit arbejde som forfatter, følgende i "9 er tallet": "Ingen i forlagsverdenen ænser en kriminalforfatter, undtagen når man kan profitere af hans ringe frembringelser. Vi er litteraturens arbejdsmænd.".

I forhold til puslespilsgenren er det oplagt at læse historier om Miss Marple (Agatha Christie) og Peter Wimsey (Dorothy L. Sayers), og jeg vil anbefale Nic Pizzolattos Galveston som et eksempel på en moderne noirthriller.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Jan Østergaard Bertelsen

d. 19. dec. 2018

Intrigen i denne Queen-roman opbygges omkring en usædvanlig handel: Wallace Whyte, der som ansat i Importuna-brødrenes gigantiske forretningsimperium har begået underslæb, slipper for tiltale mod at hans datter, Virginia, gifter sig med den ældste broder, Nino. I handelen indgår, at Virginia bliver enearving, hvis hun holder ægteskabet ud i fem år. Umiddelbart før fem-årsdagen ryddes de to brødre af vejen og på selve dagen bliver Nino myrdet. Dødsfaldene er omgivet med en krampagtig mystik p.g.a. Ninos overtro for at forkludre opklaringen. Queens bøger er ofte af meget svingende kvalitet, og denne hører ikke til de mest spændende. Tricket med de falske spor er gammelt og prøvet og i hele historiens opbygning og personskildringen kan morderen udpeges så tidligt af læseren, at spændingen fuser ud.