Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Adam og den hvide dame


Beskrivelse


Hunden Bronto er løbet væk. Adam finder ham på kirkegården. Men her er der også nogle uhyggelige hvide tåger.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 1998

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 12. juni 1998

Den sjette bog om Adam har karakter af at være en lille, afsluttet spøgelseshistorie med niårige Adam, hunden Bronto og Adams 34-årige far som hovedpersoner. Den hvide, mystiske dame på kirkegården spiller dog den væsentligste rolle. Det pointeres flere steder, at Adam har en livlig fantasi, men alligevel er læseren lidt usikker på, hvordan det hele hænger sammen. Bogen tilgodeser den store efterspørgsel på vildt uhyggelige bøger for de små elever. Den vil vække lykke i begyndelsen 3. klasse. Teksten er forholdsvis let at læse. Lix 10. Der er megen dialog, og illustrationerne gør deres til at motivere til at læse videre i bogen. Personerne ligner tegneseriefigurer med overdrevne ansigtsudtryk og overdimensionerede hænder og fødder, hvilket understreger bogens barokke humor.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 1998

af

af

Bente Nielsen

d. 12. juni 1998

I denne femte letlæsningsbog om Adam er hunden Bronto løbet væk. Adam finder ham på kirkegården, hvor der er en uhyggelig stemning og nogle skygger tager form som en klagende dame. Adam finder ud af, at hun er ked af, at hendes gravsten er så snavset. Han får derfor sin far til at hjælpe sig med at rense den, så den hvide dame kan få fred. Adams mor konkluderer, at de begge har en livlig fantasi. Her er masser af spænding og gys. Seriens sædvanlige humoristiske islæt ligger i denne bog mest i illustrationerne, som samtidig med uhyggen stadig har deres sædvanlige muntre distance. Den forholdsvis lange tekst er stadigvæk sproglig ligefrem og rimelig let at læse. De 8-9 årige læsere vil her få sig et dejligt gys.