En ganske kort brevroman som udkom første gang i 1938 - i USA - og angiveligt straks blev en sensation; det er en rigtig skæbnehistorie om svigt og hævn, om uventede og fatale konsekvenser af handling eller mangel på handling. Brevskriverne er to tyskere, der efter 1. verdenskrig sammen opbygger en blomstrende kunsthandel i USA; den ene flytter i 1932 tilbage til Tyskland sammen med familien og korresponderer derefter med sin ven og kompagnon, som er jøde. Deres breve handler naturligt nok om det nye styre i Tyskland, og det er historiens ærinde at vise hvordan et totalitært regime gradvist inficerer menneskers liv og tanker og hvordan ideologien og frygten kommer til at gå hånd i hånd. En tragisk begivenhed gør den nazistiske retorik til blodig alvor og fører til en udspekuleret hævnaktion - og på bogens sidste side må læseren selv regne denne dramatiske histories grumme afslutning ud. Bogen er stadigvæk fængslende læsning, både som en tidløs fortælling om venskab der bliver til had og som en afdækning af folkeforførelse og antisemitisme - men den kan i sagens natur ikke chokere sine læsere som den må have gjort i 1938.