En uheldig mail, og nu er Essie pludselig både dumpet og boligsøgende. Men da hun finder et nyt job og flytter ind hos den excentriske ældre kvinde Zillah, ændrer livet sig til det bedre. Måske bliver man mest lykkelig ved at hjælpe andre? Hjertevarm feel good-roman for alle, der tror på, at tilfældigheder kan ændre ens liv.
Essie har skrevet en sjov mail til sin veninde, hvor hun fortæller om, hvor meget hun hader sin svigermor. Mailen bliver ved en fejl sendt til alle hendes kontakter, og Essie bliver dumpet af sin kæreste. Et tilfældigt møde med den ældre kvinde Zillah skaffer både Essie et nyt sted at bo og åbner op for nye venskaber. Zillah er en excentrisk, formuende dame, som laver mindeværdige oplevelser for døende på hospice sammen med fotografen Conor. Da Essie også finder et job på en café lige i nærheden af sin nye lejlighed, er hendes lykke gjort. Indtil hun opdager, at hendes nye chef, Lucas, er den samme, som trykkede send på den famøse mail. Livets tilfældigheder eller skæbnen? I hvert fald tager livet ind i mellem en uventet drejning.
Sød og underholdende roman, der fletter sig ind og ud af tilfældige møder og skæbnebestemte øjeblikke. De mange personer og sidehandlinger gør, at man ikke kommer så dybt ned i materien. Men det er både rørende og romantisk.
Følg også med, når forskellige menneskers veje krydses i romanerne Tehuset på hjørnetÆrlighedsprojektet : roman eller i ÆrlighedsprojektetFølg også med, når forskellige menneskers veje krydses i romanerne Tehuset på hjørnet : roman eller i .