Antonio rejser til den anden ende af verden og bliver mindre og mindre og mindre

Hvis man lider af hjemve i forvejen, er dette ikke en billedbog, man skal kikke i, før man er sikkert hjemme igen. For hovedpersonen Antonio bliver mindre og mindre af længsel efter sin mor, mens han er på ferie hos sin bedste og egentlig skulle gå og hygge sig med syltetøjsmadder. Det er en lidt skræmmende og underlig bog - både i den nøgternt, konstaterende og let upersonlige tekst og i de eksperimenterende og voldsomme illustrationer. Forvredne figurer med stirrende øjne, fedladne kinder, bittesmå hænder og fødder og tøj i stærke farver og pågående mønstre. De opholder sig i sære miljøer, ses ovenfra og fra siden og beskæres hårdt og brutalt. Det er ikke et billedsprog, som siger børn så meget, og historien om drengen der krymper og krymper på sin lange ensomme rejse mod mor er uhyggelig og sær. Men i mors sikre favn, hvor hun feder ham op med både mad og kærlighed, får han hurtigt sin normale facon igen og overskud til at vinke til bedste, som måske slet ikke bor så langt væk endda. Hjemve er en opslidende følelse, mens det står på, bagefter er alt godt igen. Den belgiske illustrator kender vi fra bl.a. Drengen der gerne ville vokse 03/10 og forfatteren fra Den frække dreng 01/35. Oplæsning for trygge børn over 4 år.

Læs hele vurderingen