En roman for alle, der kan lide de store klassiske udviklingshistorier om drenge og venskab og de mystiske konsekvenser, det kan medføre.
Krogh Andersen har udgivet Johannes V. Jensen-biografien Døgnets kævl, 2006. Det er da også store forfattere som Jensen og en tidlig Rifbjerg, der rinder i hu når man læser førstedelen af den flotte romandebut: Fortælleren og den fandenivoldske Jakob er 12 år og fordriver sommeren ude på landet med dumdristige eventyr og historier fra Jakobs gamle bedstefar, Thorkild. En tragisk historie skiller dem, jeg-personen er ved at gå i hundene i København, men støder på en historie, hans afdøde papfar ville bruge til en roman, og møder igen Jakob, der meget voldsomt - som hovedpersonen i romanskitsen - har brudt med sin fortid Det er en sprogligt meget elegant bog og indholdsmæssigt er den både overraskende og til tider irriterende, fordi man som læser synes forfatteren er på store afveje, men det hele hænger flot sammen til sidst.
Som samlet roman kan jeg ikke komme på sammenligninger, men sprogligt er vi i sværvægtsklassen og første del minder mig om fx Rifbjergs Drenge og En hugorm i solen.
En flot romandebut, der både skriver sig ind i den store danske romantradition og samtidig formmæssigt bryder nye grænser.