Bøger / skønlitteratur til børn

Avataq takornariallu
Avataq som guide (flere sprog)


Beskrivelse


Billedbog. Om drengen Avateq på 8 år. Han bor i Sydgrønland, hvor man kan holde får, hans familie har 400. De skal ind fra fjeldet, og slagtefårene, som skal til Narsaq, skal sorteres fra. Avateq og hans lillesøster Bebiane skal holde vagt mens far gør båden klar.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juli 2009

af

af

Lars Aagaard

d. 20. juli 2009

Indtagende billedbog for indskoling og mellemtrin, hvor Grønland mange steder er på programmet. Det lette fagbogspræg, kombineret med en fortælling, gør bogen egnet både i undervisning og hos den Grønlands-interesserede familie med børn fra 6 år.

Avateq, 8 år, bor i Sydgrønland, hvor man kan bjerge vinterfoder og derfor holde får, hans familie har 400. De skal ind fra fjeldet, og slagtefårene, som skal til Narsaq, skal sorteres fra. Avateq og hans lillesøster Bebiane skal holde øje med fårefoldene, mens far gør båden klar. En flok turister afleder Avateq, så han glemmer alt om får og søster, og fårene slipper ud. Det ender dog godt, og turisterne kommer til kaffe hos familien. Der er parallel dansk og grønlandsk tekst, som fylder en del, men alligevel føjer sig harmonisk ind i den smukke billedside. Jeg synes, det er samfundsinformation på højt plan og samtidig i børnehøjde. Forfatteren og tegner er kendt fra Andalaaraq ikinngutaalu fra 2006, der titlen til trods ligeledes er tosproget.

Mange har vist holdt hånden over den ligeledes meget smukke billedbog Igaliko - en grønlandsk bygd af Karin og Hans Berg fra 1972, der også handler om et fåreholdersted, nordboernes bispesæde Gardar, med moderne grønlandsk retskrivning Igaliku.

Et rigtigt flot eksempel på grønlandsk æstetik i børnebogsform og en fremragende ambassadør for grønlandsk kultur og natur, som den kan tage sig ud i vor tid.