Bøger / skønlitteratur / digte

Bag den fine diskretionslinje på FB


Beskrivelse


Digte der beskriver kærlighedsforholdet til en mand med psykopatiske træk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2011

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 26. apr. 2011

Samlingen henvender sig især til kvinder, der har et problemfyldt forhold til en mand, eller rettere: kvinder der elsker for meget.

Samlingen består af 25 digte. Temaet er en kvindes problemfyldte kærlighedsforhold til en undvigende (psykopatisk) mand. Det er en privat problemstilling, men dog så almen, at emnet vil interessere mange. Digtene er meget betydningsladede. Emnet vendes og drejes lige fra den jublende forelskelse, over tvivlen og den første skuffelse til resignationen over, at kærlighedsforholdet giver så utrolig lidt i forhold til omkostningerne. Et eksempel: "Du sagde du nok skulle passe på mig/Du sagde, jeg havde helle hos dig - dybt inden i dig/Du sagde du var forelsket/Du sagde, jeg var et vidunder med ben på jorden". Selve formen må karakteriseres som knækprosa. Der er stort set tale om almindelig sætningskonstruktion, hvor ordene udelukkende dækker deres grundbetydning. Der er således ikke tale om et poetisk billedsprog eller nogen anden overraskende brug af sproget. Der er brugt poetiske gentagelser. Det giver en vis rytme; men ellers er det talesprog. H.E.C. kalder denne type mænd "Trolde". Bogen sluttes af med en række råd, der kan beskytte mennesker mod "Trolde". Litteraturhenvisninger.

H.E.C. har skrevet andre bøger om emnet bl.a. Trolde : om mennesker som har andre i deres vold. Den kom i 2010.

Digtsamlingen skal læses for det genkendelige i indholdet, hvor man forholder sig til emnet, snarere end den skal læses som lyrik.