Andreas er en 20-årig nordmand, der er på vej til Burkina Faso for at besøge sin kæreste. I Madrid bliver han kontaktet af en ældre herre, Valderon, der viser stor interesse for ham. På færgen til Tanger mødes de igen og mod sin vilje bliver Andreas introduceret til et dekadent miljø af ældre bøsser og overklassekvinder, der alle er interesserede i sex med den blonde unge mand, der absolut ikke er interesseret, men på den anden side alligevel er fascineret af miljøet. Det lykkes dog for ham at slippe af sted og ud i Sahara, hvor han møder den danske rejseleder Suzanne og forelsker sig, men Valderon indhenter ham alligevel. Det er en meget velskrevet skæbnefortælling om identitetssøgen, hvor både den menneskelige og Saharas natur er vældige modspillere. Behn skriver i et flot og meget økonomisk sprog. En værdig opfølgning på debuten Fandens trist. Hans beskrivelse af forskellige former for erotiske udfoldelser er ligefrem uden at være pornografisk, men vil måske kunne chokere læsere, der kun opsøger Behn på grund af hans royale tilknytning.