Bøger / faglitteratur / opskrifter

Bartenderens bedste cocktails : mere end 150 klassiske og nye opskrifter


Beskrivelse


Glæd dig selv og dine gæster med populære klassikere, som mojitos og whisky sours, eller imponer med nye, lækre cocktails, som fx en green lady med yuzu-saft. Opskriftssamling til den glade amatør-bartender.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2021

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 12. nov. 2021

Glæd dig selv og dine gæster med populære klassikere, som mojitos og whisky sours, eller imponer med nye, lækre cocktails, som fx en green lady med yuzu-saft. Opskriftssamling til den glade amatør-bartender.

Her er samlet mere end 150 forskellige typer af cocktails, inddelt efter den type alkohol, den er baseret på. Her er vodka-, gin-, whisky-, rom- og tequiladrinks, foruden cocktails, der indeholder cognac, likør eller champagne. Hver cocktail får et par ord med på vejen, fx lidt baggrundsinformation om drinkens oprindelse eller tips til serveringen, og ved flere opskrifter er der desuden forslag til variationer, man kan prøve. Forrest findes en gennemgang af det nødvendige udstyr, foruden en guide til de forskellige typer af glas, der almindeligvis anvendes. Bagerst register.

Indbydende og alsidig cocktailsamling. Flot layoutet, med fristende farvefotos på hvert opslag. Bogens opskrifter og anvisninger er lette at forstå og følge. Flere af bogens cocktails har ingredienser, der kræver indkøb hos en specialforretning, men overordnet, og i de fleste tilfælde, er både udstyr og ingredienser til at komme til for de fleste.

Der er flere festlige bøger om cocktails, fx Ikoniske cocktailsBartenderens håndbog. Hvis du ikke blot vil inspireres, men også ønsker at gå mere i dybden med emnet, så er Bartenderens håndbog : drinks & snacks fra bunden oplagtDer er flere festlige bøger om cocktails, fx Ikoniske cocktails. Hvis du ikke blot vil inspireres, men også ønsker at gå mere i dybden med emnet, så er : drinks & snacks fra bunden oplagt.



Informationer og udgaver