Digteren Henrik Nordbrandt har gennem årene skrevet en række fremragende digtsamlinger. I bibliotekssammenhæng er han også et godt eksempel på, at sublim lyrisk kvalitet efterspørges. Hansværker udlånes og læses, og det vil de også blive i fremtiden. Denne nye kraftpræstation af en digtsamling fra poeten lever helt op til de foregående og rammer med sit sprog, form, emnevalg,musiske vellyd og fortvivlede dybde, sin læser med en sådan styrke, at man ganske taber vejret. Digtsamlingen er inddelt i tre afsnit, og som titlen antyder, handler det om død, sorg, fravær,kærlighed og om at være ladt tilbage. Stilfærdigt og med en nærmest overnaturlig indsigt fragter digteren billeder, tanker og stemninger ud fra det sorgens og savnets land, hvor han færdedes i.Livet skal leves, skønt alt minder om og smyger sig tæt indtil mindet om den elskede afdøde. En digtsamling lastet med smerte, savn og grænseoverskridende fascinationselementer samt enkelte glimtaf håb og opdrift. Perfekt på detydre såvel som det indre plan. Det er tankevækkende, at noget så alvorligt og sørgeligt kan gøre en så mild og nærmest lykkelig under læsningen, men det har nogetmed digterens indsigt, erfaring, talent og sjette sans at gøre.