Krigen er det sidste årstid af besættelsen, og Bette-Niels på 10-11 år er identisk med JM; bogen bygger på en række avisartikler om hans barndom på Skagen, som i samarbejde med TB er blevettil en sammenhængende historie. Drengen vokser op med en kronisk syg far og ekstra meget pukleri for moderen og børnene, men trods små kår er det en rar og varm familie i et nært samfund. Krigen ernoget fjernt for drengen, men konkretiseres efterhånden gennem hans kontakt med nogle meget menneskelige tyske soldater og med en ubehagelig dansk medløber, snakken om jernbanesabotage ogmodstandskamp når også hans ører, og som sit bidrag til modstanden stjæler han en tysk pistol og gemmer den langt væk. Altså ikke meget dramatik, men krigens hverdag set fra barnehøjde; det som gørdenne anderledes end så mange andre om samme emne er dens lune og dens mundtlige form, med en sprogtone der nok er lokal, men ikke er egentlig dialekt. Bagsideteksten siger noget om, at tiden ogvilkårene må være retfortidige for nutidsbørn; historien virker - trods sine kvaliteter - desværre også lidt bleg og fjern, mere erindret end nærværende og intens. Fra 9-10 år, ikke mindst tiloplæsning og snak om et børneliv for snart et halvt århundrede siden.