Bøger / faglitteratur til børn / fotografier

Biler & co.


Beskrivelse


Billedbog med fotografier af blandt andet lastbiler, busser, limousiner, sportsvogne, motorcykler og hestevogne, med en kort fortællende tekst.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2017

af

af

Marianne Agger

d. 29. maj 2017

Er man vild med biler af enhver slags, er denne billedbog et hit. Man kan både læse lidt om dem, kigge på billeder og se videoklip med dem på YouTube via QR-koder. For børn fra ca. 4 til 7 år.

En bog fyldt med farvefotos af forskellige biltyper som fx en ambulance, motocross-motorcykel, limousine, sportsbiler, en James Bond-bil, busser, militærbiler, campingvogne og en golfbil. Til hvert billede er der en kort tekst, der fortæller lidt om den pågældende bil. Til nogle af bilerne er der også en QR-kode, som man kan scanne og som leder en på YouTube, hvor man kan se en lille video med bilen. Nogle af billederne viser bilerne set udefra og indefra, andre ses kun udefra. Bogen har et mindre, aflangt format på ca. 16 x 21 cm. ligesom de to forrige bøger i serien "Til lands, til vands og i luften" om fly og skibe. Peter H. Petersen har selv skrevet teksten og taget både fotos og videoer.

Det er sjovt at se de forskellige biltyper, og udvalget er godt og varieret uden at blive for uoverskueligt for målgruppen. Billederne er skarpe med bilerne klart i fokus, og teksten fungerer godt sammen med billederne. Til gengæld er nogle af videoerne lidt kedelige.

Der findes mange billedbøger med biler. Bogen her er i samme stil som fx Seje bilerBiler og Biler, der også viser et bredt udvalg af forskellige typer biler. Bøgerne er mere eller mindre af samme kvalitetDer findes mange billedbøger med biler. Bogen her er i samme stil som fx Seje biler og , der også viser et bredt udvalg af forskellige typer biler. Bøgerne er mere eller mindre af samme kvalitet.