Unapologetic
Rihanna
Emneord
Anmeldelser (6)
Bibliotekernes vurdering
d. 14. jan. 2014
af
af
Thomas Tiedje
d. 14. jan. 2014
På R. Kellys 13. album er <i>lover</i>drengen tilbage i det lumre hjørne fra tidligere udgivelser. På det chokoladebrune cover ligger Kelly i silkebløde lagener, omgivet af letpåklædte skønheder, og dermed er der lagt op til en times svedig lagengymnastik, hvor Kelly hylder egne evner udi i det eksplicitte sexuelle. Og mens kondensvandet står ud af høretelefonerne, kan man lægger øre til tekster som <i>"Pussy talk to me/Pussy sing to me/Yeah, so much joy it bring to me"</i> ("Marry the pussy"). Det er intimt og svedigt, men syntetisk, og musikalsk synes R. Kelly stærkt påvirket af The Weeknd, dog uden dennes sårbarhed og usikkerhed.
Gaffa [online]
d. 9. dec. 2013
af
af
Michael Jose Gonzalez
d. 9. dec. 2013
"Der er hist og her garneret lidt vel gavmildt med autotune, men den musikalske appetit virker nu ellers til at matche libidoen. Alt efter temperament kan det godt blive en tand for meget med det slibrige og selvfedmen, men i det store hele der er masser at komme efter på et album, der burde brage ud af højtalerne på Orgi-E's bil".
The quietus
d. 9. dec. 2013
af
af
Mof Gimmers
d. 9. dec. 2013
"With Black Panties, he's firmly back in the saddle, creating modern, soulful music not unlike The-Dream's excellent IV-Play and the tripped-out echo of A$AP Ferg's Trap Lord. R Kelly's got a secret weapon though, and that's his musicality. He's twice the musician of most other soul singers, and his fondness for Al Green shines through, coupled with Barry White-esque attention to detail. The album swoons and grooves, sometimes freewheeling, sometimes as precise as eye surgery".
Berlingske tidende
d. 15. dec. 2013
af
af
Michael Charles Gaunt
d. 15. dec. 2013
"Musik er ikke et spørgsmål om moral. Men det må til gengæld meget gerne være en arena, hvor fantasien får frit spil. Og R. Kelly har på »Black Panties« immervæk en livlig fantasi, når det kommer til at sætte ord på det, der foregår på lagnerne. Og på stripklubben for den sags skyld. Knap så meget fantasi har han desværre, når han flytter sit fokus væk fra kvindekroppen".
Jyllands-posten
d. 29. dec. 2013
af
af
Peter Schollert
d. 29. dec. 2013
"Alt efter temperament er det sjovt, sært, sjofelt eller alt for meget.Musikalsk er albummet langtfra at være nogen specielt ophidsende oplevelse. Det er pænt, nydeligt, lidt kedeligt og alt for ensformigt, og faktisk risikerer man undervejs at falde lidt hen".
Politiken
d. 9. dec. 2013
af
af
Simon Lund
d. 9. dec. 2013
"Selv om R. Kelly stadig kan levere en frasering, så det kildrer ned ad ryggen, er det svært ikke at se 'Black Panties' som et album, der skal hægte R. Kelly på de seneste par års r'n'b-bølge med navne som Frank Ocean og Miguel i spidsen. Blot tilsat fortidens farverige figur. Men på 'Black Panties' kommer den sidste til kort over for de første".