Som i andre af forf.'s udgivelser, det være sig både lyrik og prosa, finder man her den stille fortvivlelse, det genfundne livsmod og endelig den ukuelige humor, sidstnævnte måske undertiden lettere barok, men altid latent tilstede. Med en baggrund som polsk jøde født i Krakow i 1939, forf. kom først til DK i 1969, skriver Katz på livserfaringer af en ganske anderledes og dyster kaliber end de flestes, men måske netop på trods heraf møder man et menneske- og livsyn, båret af en bagvedliggende humanisme og en lettere optimistisk tro på den omgivende verden. I et undertiden køligt, kort og lidt tilknappet sprog vandrer forf. igennem et digterisk univers, hvor kærligheden, venskabet, glæden og sorgen og ikke mindst minderne om venner og familie dukker frem af disen og giver anledning til overvejelser: Hvad kunne være gjort anderledes? Hvis bare..? Lyriske strejftog, afmålte og præcise i et enkelt og letlæst sprog, måske tillige med den uudtalte, men alligevel dumpe og stille smerte bag. Således udstyret med følelser såvel på linierne, som imellem linierne. Som sådan i overensstemmelse med genrens karakteristika og med samtidig appel til læserne, måske primært til dem, der som forf. har lagt den første ungdom bag sig til fordel for et vist mål af livserfaring.