Bøger / faglitteratur

Bliv hørt! : til en forandring


Beskrivelse


Om at prædike og gøre prædikenen værd at lytte til. Bogens første del er en novelle om en præst i prædiken-krise, som får hjælp af en omrejsende prædikant. Anden del giver praktiske værktøjer og inspiration - til at blive hørt, så der skabes en forandring i tilhørernes liv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. feb. 2010

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 24. feb. 2010

Målgruppen er præster indenfor de kristne kirker eller andre (dvs. børneledere, junior- og ungdomsledere, fritidsforkyndere, evangelister etc.), der beskæftiger sig med at udbrede og forkynde Guds ord.

Bogen er oversat fra amerikansk og har 2 forfattere - begge med teologiske uddannelser. De er forfattere til hver sin halvdel af bogen. Bogen handler om at prædike og gøre prædikenen værd at lytte til. Det er en kendsgerning, at mange prædikener er teoretiske, teologiske og søvndyssende for almindelige mennesker. Bogens 1. halvdel er en novelle om en præst i prædiken-krise, som får hjælp af en omrejsende prædikant, der forkynder på rastepladser o.l. Mens 2. halvdel er den teoretiske del, der fortæller hvad det drejer sig om: at prædike, så man rører tilhørerne med henblik på forandring, at koge budskabet ned til noget enkelt, klart og forståeligt og herfra bygge op. Det hele handler om at have hjertet med. En værktøjskasse, som må kunne inspirere mange.

Prædikenen og dens tekst, 1999 af K.E. Løgstrup baserer sig på et manuskript tilbage fra 1941 og er i modsætning til den aktuelle titel tung og teoretisk, men umiddelbart det eneste af "nyere" dato, jeg kunne opdrive om emnerne forkyndelse og prædikekunst.

En bog om at prædike med engagement på en måde, så engagementet smitter og skaber forandring for menigheden og hvem, der ellers lytter. Budskabet er formidlet i et enkelt og populært sprog, som kan kaperes af alle.


Kristeligt dagblad

d. 13. mar. 2010

af

af

Povl Götke

d. 13. mar. 2010



Informationer og udgaver