Bøger / faglitteratur

Bon appetit : oplevelser med kniv, gaffel og proptrækker


Beskrivelse


Forfatterens beretning fra sine rejser rundt i hele Frankrig til små, afsidesliggende restauranter, til stjernebestrøede madtempler med plads i Guide Michelin og til lokale landsbyfester og vingårde. Med adresser og telefonnumre på de steder, som forfatteren har besøgt.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2002

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 30. jan. 2002

På gastronomisk rundrejse i Frankrig sammen med en begejstret frankofil, hvad mere kan man næsten ønske sig. Peter Mayle er tilbage med en samling små fortællinger om mere eller mindre kuriøse lokale gastronomiske festivaler spredt over hele Frankrig. Han tager os med til lårsmagning, altså frølår, til et helt specielt maraton i Bordeaux, hvor forfriskningerne undervejs er de ypperste årgangsvine, til ostemarked i Livarot, hvor en af attraktionerne er le grand mangeurs, en konkurrence der går ud på at spise knap to kilo ost på tid, skyllet ned med cider, seneste rekord er på 12 minutter! Alt præsenteret med en letløbende pen, der byder sig til med blød underholdning. I 2000 kom bogen Gensyn med Provence, som denne minder en del om. Peter Mayle har stadig sans for detaljer og pudsigheder, men jeg kunne godt ønske mig lidt mere af den skarphed og elegance, der prægede hans første bøger, f.eks. Et år i Provence fra 1991. Men det er let og det er underholdende, bedst læst i små bidder.


Børsen

d. 15. feb. 2002

af

af

Ole Troelsø

d. 15. feb. 2002