Poetisk billedbog af iransk forfatter om en by, som er blevet forladt af næsten alle. Den har mistet sin lyd og sine farver. Men byens gamle urmager får en god idé. Til undren og samtale mellem den voksne og børn på 4 til 8 år.
I et ubestemmeligt univers og en ubestemmelig tid udspiller sig historien om byen, som er blevet forladt af næsten alle. Den gamle urmager er også på vej væk, da han får den gode idé at lave smukke, mekaniske fugle af sine gamle ure. Iranske Hassanzadeh Sharif har både skrevet teksten og illustreret. Han kendes fra Det blå træ. Venstresiderne på alle opslag, på nær de to sidste, er i mange farver, mens højresiderne er i brune, beige og sorte farver. Menneskenes ansigter ser ud som var de tegnet efter modeller skåret i træ. Bogen lægger op til undren og samtale.
Smukke og anderledes illustrationer. Poetisk tekst. Forsiden med dens pudsige ansigter slår bogens tone fint an. Den 5 linjede bagsidetekst er poetisk i sig selv. En herlig berigelse af en billedbog. Måske lidt brat slutning. Omvendt giver det læseren rig mulighed for at digte videre på, hvad der sker efterfølgende.
Forlaget Alfa udgav i 2012 billedbogen Drengen der lærte at tælle, der ligeledes er en poetisk, anderledes og tankevækkende bog af iransk oprindelseDrengen der lærte at tælleMånen og træmanden.