Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Canterville-spøgelset


Beskrivelse


Familien Otis køber et engelsk gods. Det gamle husspøgelse udsættes for respektløse drillerier af familiens to sønner, indtil den yngste datter udfrier det fra sin forbandelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. jan. 2014

af

af

Mads Overmark

d. 24. jan. 2014

Bogen henvender sig til sikre læsere i tredje-fjerde klasse. Den kan bruges til træning af indholdslæsning, som en del af arbejdet med gysergenren og til underholdning i fritiden.

Gendigtning af den humoristiske gyserfortælling om spøgelset, sir Simon, der gennem århundreder har skræmt beboerne på Canterville slot. Han kommer til kort, da den amerikanske familie Otis flytter ind. Ret hurtigt er det Simon, der er bange for familien. Historien har mange traditionelle gysertræk: blodpletter der ikke vil forsvinde, uvejr, mord, raslende lænker og uhyggelige hyl. Otis familien er ikke det mindste skræmt. Kontrasten skaber en rigtig sjov fortælling, hvor børn har en god mulighed for både lidt gys og grin. Humoren er velbevaret i denne stærkt forkortede udgave. Teksten er sat med læsevenlige typer og luft mellem linjerne, men ellers er der ikke nogen læsepædagogisk bearbejdelse. Der vil være ord, som børnene skal have hjælp til at læse. På hver side findes en farveakvarel med talebobler, som understøtter stemningen i teksten og kan anvendes som støtte til elevens genfortælling af historien. Sidst i bogen findes et kort portræt af forfatteren.

Bogens layout ligner de øvrige i serien. Genfortællinger til den ældste del af målgruppen kan fx findes i Canterville-spøgelset, 2004 fra Sesams klassikere samt i samlinger som Klassiske spøgelseshistorier. Det er ældre materialer, som næppe vil have skade af fornyelse.

God genfortælling som både indeholder gyset og humoren.



Informationer og udgaver