En bog om cocktails for cocktailentusiaster og andre, der holder af originale hjemmelavede snacks og spændende velsmagende drinks.
Bogen giver grundlæggende forståelse for, hvordan cocktails, limonader og snapse opbygges og sammensættes. Opskrifterne fokuserer på lokale og dyrkbare råvarer og er delt op i 4 sæsonmenuer med instruktion i, hvordan drinks kan mikses i forskellige sværhedsgrader. Den har herudover forslag til, hvordan de mange drinks kan kombineres med spændende utraditionelle snacks, som også ledsages af opskrifter med forskellige variationer. Bogen er i stort format og illustreret med fotos af de agerende, råvarer og serveringstableauer.
Bogen rider på den eksisterende cocktailbølge i kombination med det nordisk inspirerede køkken med de tilhørende sæsonråvarer af grønsager og krydderier. Sproget er rapt med en humoristisk undertone, og der lægges vægt på selvfremstillede ingredienser i de mange opskrifter, der ofte udbygges med fine forslag til personlige variationer. Opskrifterne er både originale og opfindsomme. På samme måde virker inddragelsen af den gode historie og historiens vingesus i processen sympatiske. Det samme gælder for de jordnære råd om at skyde en genvej af og til. Bogen fremstår meget indbydende, omend en del af de smukke farvefotos grænser til staffage.
Mht. snaps og cocktails på sæsonbaserede råvarer er bogen bedst sammenlignelig med: SnapsBartenderens håndbog og Bartenderens håndbogMht. snaps og cocktails på sæsonbaserede råvarer er bogen bedst sammenlignelig med: Snaps og .