To pimp a butterfly
Kendrick Lamar
Emneord
Anmeldelser (7)
Bibliotekernes vurdering
d. 31. aug. 2015
af
af
Thomas Tiedje
d. 31. aug. 2015
For 27 år siden genlød LA af musikalske rystelser. Ud af den sorte ghetto Compton kom Ice Cube, Eazy-E, MC Ren, DJ Yella og Dr. Dre, tilsammen Niggers With Attitude (NWA), med en kompromisløs West Coast-hardcore-hip hop-lyd af tunge beats og tekster om politivold og korrupte politikere - garneret med en god tøddel sexisme. Det officielle Amerika rasede mod gruppen, men publikum - inklusive hvide middelklassebørn - elskede NWA og <i>bouncede</i> med på melodier som "Fuck tha police" og "100 miles and running". NWA gik hver til sit i 1991. Eazy-E døde af AIDS i 1995, mens de øvrige indledte musikalske solo- og producerkarrierer. Dr. Dre himself blev en mastodont indenfor mainstream hip hop. Han stod bag kunstnere som Eminem og 50 Cent, udgav selv det ikoniske "2001", og senere kom både pladeselskaber og trendy høretelefoner til. Nu skriver vi 2015, og snart får filmen om NWA, "Straight outta Compton", premiere. Filmen inspirerede Dre til at lave dette tredje album, som er fuldt af overraskende potente og moderne beats og lyrik. Og når doktoren går i studiet, står stjernerne parat: Med herpå er blandt andre Kendrick Lamar, Ice Cube, Xzibit og Eminem.
Gaffa [online]
d. 5. aug. 2015
af
af
Peter T. Aagaard
d. 5. aug. 2015
"I en verden af singler formår få som han at lave en så helstøbt og dragende albumoplevelse. Det er muligt, at han har kaldt det "the soundtrack", fordi det er inspireret af "Straight Outta Compton"-filmen, men det er nærmest en film i sig selv, hvor musikken fremkalder klare billeder på nethinden. Både i udtryk og indhold minder Dr. Dre os om kvaliteterne i tilbagelænet G-funk og god, gedigen gangstarap. Godt gået af en 50-årig milliardær".
The guardian
d. 16. aug. 2015
af
af
Kitty Empire
d. 16. aug. 2015
"Having produced NWA's Straight Outta Compton (key track: Fuck Tha Police), Dre stopped being political shortly afterwards. Tracks like Animals, though, are sad and outraged: how can racism and deprivation still be this bad a generation on? Like the album that asks it, the question is a really good one".
Politiken
d. 9. aug. 2015
af
af
Simon Lund
d. 9. aug. 2015
"Gennem de 16 nye tracks står det klart, at Dr. Dre slet ikke vil væk. Han vender ikke bare tilbage til hiphoppen som rapper, men vender tilbage til sin fødebydel, Compton, og gadens sprog. Både til de gamle dage, hvor pusheren Eazy-E vekslede fortjenesten fra stoffer til indspilninger af N. W. A., og til den musikalske frontlinje, hvor Kendrick Lamar står som et brændende bål midt på Comptons hullede asfalt veje ... Dr. Dre vender tilbage, fordi han er skolet i hiphop. Her betyder status og konkurrence alt. Og med 'Compton' viser han, at han stadig har evnen til at levere de eksplosive beats, der åbner sig som soniske galakser af detaljer og stadig kan lancere de største talenter med striben af brillante gæsterappere".
Jyllands-posten
d. 17. aug. 2015
af
af
Peter Schollert
d. 17. aug. 2015
"Hvis man troede, at "Compton" rent musikalsk ville være dagsordensættende, skuffes man. Albummet er solidt og iørefaldende håndværk, og bedst virker den hårdkogte "One Shot One Kill" med Snoop Dogg, den groovy, sofistikerede "Genocide" med Kendrick Lamar, mens Eminem sørger for, at man slår sig lidt på den ellers velourbløde "Medicine Man"".
Berlingske tidende
d. 9. aug. 2015
af
af
Pernille Smith Larsen
d. 9. aug. 2015
"Det er en cadeau til Dres ambition, at han lyder lige så engageret side om side med nye kræfter som kendinge som Ice Cube og Snoop Dogg. Kun én gæst, Eminem, formår at sabotere sit vers med en linje om voldtægt, der er så latterlig, at den ikke fortjener at blive citeret.Nu har Dr. Dres fans endelig fået det fantastiske album, de har håbet på. Man kan vælge mellem en »clean« og eksplicit udgave".
Information
d. 14. aug. 2015
af
af
Lasse Posborg Michelsen
d. 14. aug. 2015
"Samtidig med at teksterne handler om, hvor enestående han er, fokuserer de ofte på den pris, andre har måtte betale for hans fremgang. Dres historie er fyldt med ambivalens: På den ene side skal andre gøre ham efter, på den anden side er det umuligt pga. hans unikke talent. På den ene side har han klaret sig egenhændigt, på den anden side er det alle dem, der aldrig blev rige, eller som ikke overlevede, der har betalt den største pris. Det er denne ambivalens, der gør hans tekster interessante. Pladen er i øvrigt proppet med en lang række gæsterappere, herunder de yngre King Mez, Justus og Kendrick Lamar, samt gamle drenge som Snoop Dogg og Eminem. Det er Dr. Dres fortjeneste, at de hver især leverer deres topniveau. Deres flow er så forskellige, at resultatet bliver en fascinerende flerstemmighed, hvor især Lamar brænder igennem som fremtidens fyrtårn, både hvad angår rytme og refleksionsniveau".