Et eventyr for mindre børn i samme format som det tidligere udgivne Den snedige prinsesse (85/49) af samme forfatter. Eventyrets helt er drengen Pelle Pist, som bor sammen med sin mor ogfornuftige storebror. Pelle Pist finder på mange gale streger, og for at forbedre ham vil hans storebror prøve at skræmme ham. Det lykkes ikke, men herefter drager Pelle ud i den store verden. Hanhar besluttet ikke at gifte sig, før han har prøvet at være bange, men selv en kamp med en drage skræmmer ham ikke. Kampen påtager han sig for at redde en prinsesse, og som belønning tilbydes hanprinsessen til kone, hvilket han afslår, da han endnu ikke har været bange. Det lykkes dog for prinsessen ved list at forskrække ham, og herefter lever de lykkeligt sammen. Det lille eventyrs temaer i den traditionelle stil, men fortællingens sprog er kortfattet og refererende og mangler helt den stemning og spænding, der kendetegner et godt eventyr. Thormod Kidde har illustreret med fintkoordinerede tegninger,og bogen fremtræder i et tiltalende udstyr, men indholdsmæssigt er der tale om en tynd historie til oplæsning for de fem-ti årige, som ikke er af vigtighed forskolebibliotekerne.