Bøger / skønlitteratur til børn / roman

I familie med en morder


Beskrivelse


18-årige David har slået sin kæreste ihjel ved et uheld. Efter retssagen flytter han ind hos sin onkel og tante, og efterhånden forstår han grunden til sin 11-årige kusines mærkelige opførsel.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. aug. 2001

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 29. aug. 2001

En ganske spændende, men noget særpræget historie. David er blevet frikendt for mordet på sin kæreste. For at undgå for meget opmærksomhed flytter han til en anden by hvor han kan bo hos sin onkel og tante mens han afslutter high school. Men også her er der skeletter i skabet. Familiens ældste datter begik tilsyneladende selvmord nogle år tilbage, og den nu 11-årige lillesøster Lily, der viser sig at være stærkt involveret i storesøsterens død, bliver Davids onde ånd der tvinger ham til at se sin egen fortid i øjnene. Historien er velskrevet i et klart og let tilgængeligt sprog, men til tider er der for mange antydninger og ufuldendte tanker og replikskifter, og selvom det er med til at opbygge spændingen kan det undertiden blive for meget. Teksten kan læses fra 7. klasse, og bogen vil trods sit amerikanske miljø uden tvivl fascinere de mere tænksomme læsere. Temaet skyld er altid væsentligt.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. aug. 2001

af

af

Birgit Hald

d. 29. aug. 2001

Nancy Werlin har skrevet endnu en alvorlig ungdomsroman om børn og unge med ikke helt almindelige problemer. Bogen handler om at lære at leve med at have slået et andet menneske ihjel og vil kunne læses fra ca. 13 år. Den 18-årige hovedperson David har ved et uheld dræbt sin kæreste og været gennem en hård retssag der endte med en frikendelse. For at få luftforandring flytter han ind hos sin onkel og tante i Massachusetts, og efterhånden finder han ud af at grunden til hans 11-årige kusine Lilys besynderlige og terroriserende opførsel er, at hun som 7-årig har myrdet sin storesøster. David fortæller historien i et udmærket sprog med tilbageblik på ulykken og sit liv før således at tingenes rette sammenhæng kun langsomt afsløres for læseren. Det gør romanen spændende og foruroligende, men den meget dramatiske slutning er tæt på at kamme over i typisk amerikansk sentimentalitet. Beskrivelsen af David og hans måde at tackle sit liv på efter den skelsættende ulykke er god, men jeg har sværere ved at tro på Lilys adfærd og hendes familie. Hun har helt klart store psykiske problemer, og David er den eneste der har en chance for at forstå hende. Forfatterens forrige roman Er det med vilje, at du er alene? udkom på dansk i 1998.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 13 (2002)

af

af

Steen Brastrup

Årg. 119, nr. 13 (2002)



Informationer og udgaver