Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Danmarkshistorier. Bind 3 : Fra Dybbøl til befrielsen


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jette Beider (skole)

d. 18. dec. 2018

De udvalgte fortællinger i det tredie og sidste bind i den historiske antologi omhandler perioden fra Dybbøl til befrielsen (1864-ca. 1950). Det korte historiske oplæg til hver fortællingplacerer den i den rette historiske sammenhæng. Der er historier, om hvordan en soldat oplevede krigen i 1864, om befolkningens hverdag under den store Iock-out i 1899, om dagene i maj 1945 og omhverdagen omkring 1950 - og det er jo for længst historie for nutidens 12-årige. De tre bind udgør en særdeles anbefalelsesværdig samling, såvel til udlån fra ca. 11 år som - og nok ikke mindst tiloplæsning fra 3. klasse og opefter. Som de øvrige er denne også illustreret af Robert Jensen med fine tegninger og uddybende skitser som supplerer teksterne fortræffeligt.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Bjørn Ulrik Larsen (børn)

d. 18. dec. 2018

Stormen på Dybbøl 1864 beskrevet i et detaljeret og nuanceret brev fra en ung såret soldat til sine forældre indleder dette 3. bd. Danmarkshistorier. Om en dreng og hans kammeratersopfindsomhed som klunsere med udgangspunkt i de "velstillede" skraldespande på Østerbro i Kbh., morens knokleri med vask for borgerskabet mens faren søger arbejde i Tyskland kan læses i Under denstore lock-out (1899). En god måde at få socialhistorisk indsigt på. 1. verdenskrig dækkes af to historier, begge lidt dybsindige. Herefter 4 historier fra besættelsen/befrielsen, bl.a. Krigsmåne(vinderhistorie) af Hans Jensen. Et godt eksempel på (konkret) historieskrivning i fiktiv form og yderst vel skrevet. Sluttelig om et skoleskift kort efter krigen og om københavnerbørnssommerferierejse på de dengang eksisterende gratis skolebilletter. Kendte som ukendte forfattere har bidraget med historier, der varierer i stil, form og sprog. Det lange tidsforløb bevirker, atindtrykket ved samlet gennemlæsning er lidtbroget. Derfor bedst til oplæsning (enkeltvis) for de 9-12 årige, men også selvlæsning for historisk interesserede fra 10 år. Se også lektørudt. på bd. 1og 2.