Denne småbørnsbog handler om Chris, der, når han ikke er i skole, strejfer om på lossepladsen. En dag finder han en taske med nogle mærkelige magiske briller. Han prøver nogle af dem, og hvergang ser han verden på en ny måde. Da han kommer forbi banken, ser han en mand, som han antager er bankrøver, forlade banken med en sæk over nakken. Senere træffer Chris denne mand i parken ogbliver ven med ham. Det viser sig, at manden ikke er bankrøver, men bare henter affald i banken. Chris oplever mange andre ting med de forskellige briller. Han ser halve mennesker, han ser tingenepå hovedet, ombyttede roller o.s.v. Bogen er fabulerende og handler om at se tingene på en ny måde og spørger: Hvorfor skal alting være nyttigt? Ikke helt så morsom som Cykel-Stig af sammeforfatter, men måske med et mere vægtigt indhold. Pænt eksemplartal til udlånet. Selvlæsning fra ca. 8 år.