Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

De frygtløse - the muuhvie


Beskrivelse


Billedbog fra det vilde vesten hvor de tre handlekratige malkekøer, Maggie, mrs. Caloway og Grace jagter den berygtede kvægtyv Alameda Slim.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2004

af

af

Bente Nielsen

d. 15. sep. 2004

Denne Disney-billedbog fortæller en rablende og morsom historie fra det vilde vesten. Hovedpersonerne er tre vidt forskellige malkekøer, den dominerende og larmende Maggie, den kloge og fornuftige Mrs. Caloway og den unge, fjantede Grace. De bor på Himmelgården, som er på randen af en tvangsauktion. De tre malkekøer sætter sig nu for at fange den berygtede kvægtyv Alameda Slim, så de kan inddrive dusøren og redde gården. Det bliver en forrygende og hæsblæsende jagt, som naturligvis lykkes på trods af mange intriger. Det er en lang og indviklet, men også sjov og opfindsom historie, som af og til har ulogiske spring i handlingen. Sproget er nøgternt og kontant. Illustrationerne er farvestrålende og flotte, og de fleste scenerier er fyldt med liv og bevægelse. De mange optrædende dyr er utrolig utryksfulde og menneskelige i deres mimik. Jeg synes, at bogen er sjov, og den skal nok blive populær blandt de 5-8-årige, ikke mindst fordi filmen kan ses fra d. 1. oktober 2004.



Informationer og udgaver