De hvide aber

Det er en roman for læsere af lette familie- og kærlighedsbøger, der ikke lader sig skræmme af sex. Omslagets naivistiske billede er dækkende for indholdet.

Hostrup har tidligere skrevet om bl.a. gestaltterapi og supervision, men springer nu ud som romanforfatter. Elisabeth er (endelig) blevet enke og skal til at leve det søde liv, men den seksuelle udstråling, der blændede omgivelserne i hendes barn- og ungdom er lidt falmet. Karl er en indesluttet gammel knark, der kun venter på at dø. De har truffet hinanden tilfældigt før i tiden, og i flashback fortælles om deres opvækst og omgangskreds. Tilfældigt løber de og flere andres liv sammen i et fatalt møde i et tog. Det er en velment historie i et jævnt sprog, der trods flere sprogfejl og lidt underlige sætninger ("Adrenalinet i årerne gør hende svimmel og suser hende af sted på skinner uden bremser") er det meste håndværksmæssigt i orden.

Stilmæssigt minder Hostrup om fx Aksel Laustsen, men kvaliteten er dog lidt højere.

En letlæst historie om forskellige temperamenter og skæbner, der alligevel knyttes samme til sidst.

Læs hele vurderingen