Det er ikke nemt at rubricere Eigil Halls lille roman om en gruppe pensionisters tilværelse i dagens Danmark. Den lille roman vil gerne være humoristisk, samfundskritisk og spændende, men ingen af delene er rigtig lykkedes. Persontegningen er svag, plottet diffust, og derfor bliver det svært at tage samfundskritikken alvorligt. En pensioneret fabrikant begynder pga. kedsomhed at stjæle luksusmad fra supermarkederne. Han finder en ligesindet veninde, som også går og småstjæler for spændingens skyld. De slår sig sammen, finder to andre og danner "De umyndiggjortes klub". Sammen planlægger de flere dristige kup, men det er ikke uden risici, for den verden viser sig at være mere sort og farlig end først antaget. Sproget er lidt gammeldags, men let flydende og der er da flere humoristiske tiltag, men alt forbliver i overfladen. Bagsideteksten sammenligner bogen med Olsen-banden, og man kunne også nævne den gamle film Støvsuger-banden, men disse films niveau nåes ikke. Bogen vil være vanskelig at formidle, en kedelig tekstforside gør det ikke, og mange pensionister vil ikke kunne identificere sig med problematikken.