Dekameronetten har sit udspring i et projekt fra Forfatterskolen, hvor elevernes arbejde med europæiske regional- og minoritetssprog er blevet udmøntet i oversættelsen af fem skønlitterære værker skrevet på et af disse sprog - i dette tilfælde på occitansk, som hører hjemme i det sydlige Frankrig, vest for Provence. Af Robert Lafonts, (f. 1923), omfattende forfatterskab af prosa, poesi og dramatik er valget faldet på brudstykker af denne roman-pastiche over Boccaccios berømte Decameron. Som i det klassiske forlæg er der tale om en rammefortælling: Ti personer, som deltager i en litterær konference i Toscana, er efter en kraftig eksplosion blevet spærret inde i ruinerne af en gammel renæssance-villa. ventetiden fordriver de med at fortælle hinanden historier, og udvalget her består af tre af disse historier, samt den historie "Nummer 102" hvor Lafont digter videre på Boccaccios liv og værk. Historierne er vidt forskellige, afhængig af fortælleren, men fælles er sammenvævningen af fiktion og historiske kendsgerninger og det erotiske element, som rækker fra grov sanselighed til den mest forfinede, spirituelle åndelighed. Det er sensuel, rafineret, men også meget lærd og litterær fortællekunst, og man havde gerne set en komplet oversættelse, eller i hvert fald et mere fyldigt udvalg, end de smagsprøver man må nøjes med her.