Maj elsker Mio, som hun har part i på rideskolen. Men det er svært at dele ham med sure Kathrine. Hvordan skal det ikke gå, hvis de begge vil ride stævne på Mio? 2. del af Den første bog om Maj & Mío for piger mellem 8 og 11 år.
Første del af bogen er tidligere udgivet i Hvor er Mio?. 2. del af bogen er ikke udgivet tidligere. Mio er blevet i bedre humør, efter at Maj er begyndt ride ham på ture i skoven sammen med veninden Mira. Men Kathrine, som også har part på Mio, er sur over det. Da Mio en dag stikker af fra stalden, er Kathrine sikker på, at det er Majs skyld det hele. Da unghesten Pio flytter ind på gården bliver den rigtigt gode venner med Mio. De to heste kan næsten ikke undvære hinanden. Søren, der ejer rideskolen, vil ikke give hverken Maj eller Kathrine lov til at ride stævne, hvis ikke de kan enes. Men dét er altså svært, når Kathrine er så sur hele tiden.
Rigtig sød hestebog, som også fanger noget af alt det svære, ved at have part i en rideskolehest. Man mærker at forfatteren har et rigtigt godt kendskab til livet som hestepige. Bogen indeholder også rigtigt smukke sort/hvide tegninger, som understøtter teksten.
De hesteglade piger er helt sikkert allerede fans af Lin hallbergs serie "RAP" om Rideskolen Agersøs Ponyer. Her hedder 1. del Alle elsker Sigge.