Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den anden side af daggryet


Beskrivelse


Ellie og hendes venner skal skabe kaos bag fjendens linier inden det endelige opgør. Men undervejs må de gennemgå en masse ondt for at overleve.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2003

af

af

Tove Delica

d. 3. nov. 2003

I dette 7. og sidste bind i den australske ungdomsserie om en flok unge i krig holdes interessen, intensiteten og spændingen på samme høje niveau som tidligere. Slutningen på krigen er nær, og Ellie og hendes venner instrueres af de newzealandske befrielsestropper i at aflede og sabotere fjenden op til D-dag, det endelige opgør. Beskrivelsen af dette er som en actionfilm med højdepunkt efter højdepunkt af spænding og fart. Det lykkes gruppen at sprænge et benzindepot og afspore en jernbane, men de bliver skilt undervejs, og Ellie tages alene til fange i en grufuld fangelejr. Hun får at vide, at de andre er døde, og sorgen er næsten ubærlig. Efter befrielsen forenes hun med sine forældre, og endelig også med sine venner. Men freden er svær, intet er som før, og krigen har sat sine spor. Slutningen er troværdig, og bogen er som de øvrige yderst velskrevet. Mageløst flot serie for unge fra 12 år og voksne. Det oplyses, at forfatteren har skrevet første bind af en ny serie om Ellie og en ny krig.


Proxima

Nr. 79/80 (2004)

af

af

Niels Dalgaard

Nr. 79/80 (2004)