Bøger / skønlitteratur / roman

Den der vover vinder


Beskrivelse


Da Jacob Redman ved et uheld dræber en soldaterkollega i Irak afskediges han i unåde, og lillebroren Sam ser ikke mere til ham før han selv sendes på en hemmelig mission til Kasakhstan for at dræbe en basefuld engelske unge mænd, som Jacob tilsyneladende har kommando over.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 2010

af

af

Per Månson

d. 16. aug. 2010

Den tidligere SAS-soldat, Chris Ryan, har en sikker læsekreds blandt tilhængere af detaljemættet action.

Ryan har stort set udgivet en roman om året siden slutningen af 1990'erne - alle med nuværende eller tidligere medlemmer af diverse specialkorps i hovedrollerne. Denne gang starter vi i 2003 i Irak, hvor brødrene Sam og Jacob Redman efter veludført mission har et mindre sammenstød med kolleger, hvor Jacob uforvarende får slået den ene ihjel. Han fyres, og Sam ser ikke noget til ham, før han 6 år senere sendes på en specialmission til Kasakhstan for at likvidere en række engelske statsborgere, heriblandt Jacob, som han lader flygte. Han er blandet ind i et uigennemskueligt spind af unge vovehalse og måske den russiske efterretningstjeneste. Sam graver i sagen, men den viden, han opnår, bliver livsfarlig for ham selv. Sproget er som altid hos Ryan i orden, der er meget vold og mange militærtekniske detaljer, men historien er spændende og overraskende.

Bogen er helt på linje med resten af forfatterskabet, men er et selvstændigt bind, så nye læsere kan hoppe på her. Ryan minder nok mest om Andy McNabb.

En velskrevet, spændende og meget voldsom soldaterroman.