Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den gode dværg


Beskrivelse


Da Mette hjælper dværgen med at slippe fra den drillesyge bonde, får hun en trofast ven. Og er man ven med dværgene, får man det, man har givet mangefold igen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. dec. 1997

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 1. dec. 1997

Dværge, nisser og trolde er altid godt stof til en fortælling. Her er en om dværge udgivet i letlæsningsserien Læs dansk. Denne er beregnet for 1. - 2. klasses elever, der lige har afsluttet den allerførste begynderlæsning. Det er en meget spændende og velskrevet historie om en god dværg, der bliver taget til fange. Han bliver reddet af en fattig og uselvisk kvinde, som af alle de andre ironisk bliver kaldt Mette Mange-Penge. Der sker meget mere i bogen end dette. Handlingen er faktisk - trods det letlæste sprog - ret omfattende, men forfatteren er sluppet meget fint fra det. Linierne er korte og bogstavtyperne store. Disse omstændigheder gør siderne meget overskuelige. Illustrationerne består af fine helsides blyantstegninger. Menneskene er tegnet, så man får associationer til den måde, som mange afbilder molboer på. Dette svarer dog fint til tekstens beskrivelse af personerne. Bogen kan også bruges til oplæsning med efterfølgende samtale om, hvordan vi behandler hinanden.


Bibliotekernes vurdering

d. 1. dec. 1997

af

af

Ulla Møller

d. 1. dec. 1997

En vellykket letlæsningsbog, der med udgangspunkt i den folkelige fortælletradition beretter om de små folk, dværgene, der bor i Troldhøj. En bog i serien Læs dansk, blå serie, henvender sig med verssat tekst og lavt lix til de yngste selvlæsere fra 8 år. Alligevel er al den folkelige fortællings dramatik og overtro bevaret i beretningen om dværgens trofasthed mod Mette, der var parat til at give den drillesyge bonde alt, hvad hun ejede for at hjælpe dværgen. For driller man dværgene, driller de tifold igen, er man ven med dem, får man langt mere igen, end man giver. Illustreret med mange stemningsskabende illiustrationer i gråtoner.


Folkeskolen

Årg. 115, nr. 16/17 (1998)

af

af

Mogens Bille

Årg. 115, nr. 16/17 (1998)