Melankolske digte om en mands hjertesmerte, som projiceres ud på naturen og byen. Til læsere af ny dansk lyrik.
Samling af korte, ofte rimede, centrallyriske digte skrevet mellem 2013 og 2022. Alle digte er daterede, men ikke kronologisk ordnede, og man kan (muligvis) kategorisere udgivelsen som "dagbogsdigte". Centralt står et jeg, som kæmper med ugengældt kærlighed. Tabet står at læse i alt, hvad jeget ser; naturen, byen, sociale relationer. Undervejs berøres emner som eksistentiel frihed, selvdestruktion og alkohol, natur og by, nuet og virkelighed vs. drøm ("I virkeligheden / drømmer jeg / om hvad der kunne være (…)" som det hedder et sted), mens der veksles mellem konkret beskrivende billeder og - som oftest - generiske abstrakter. Forsideillustration af Christian Lemmerz.
Flere af de mest velfungerende digte består af spændingsfyldte linjer fra en forpint mands indre univers, som krænges ud på det ydre rum, der ofte har en konkret-visuel karakter som fx her: "På bænken / kender rigtig mange / i nat en ved søerne / kigger hen over vandet / lys fra mennesket / kraner i deres egne fjerne omrids stjæler ikke blikket / fra blikket mod strømmen (…)". Det fungerer godt med den brudte kronologi.
For flere melankolske digte om tab og kærlighed se fx Kasper Anthonis Blomster under huden når du fryser.