Van der Valk, kriminalkommisæren fra Freelings øvrige romaner, er her endt i en overordnet stilling, der som sædvanligt for sådanne næsten udelukkende indeholder administration og teori; han, der altid primært har været fascineret af mennesker, deres reaktioner og relationer, begynder i sin fritid at følge en lille underlig sag op, dels for at efterprøve en personlig teori, dels vel fordi han i sit nye job savner den umiddelbare menneskelige kontakt. Bogens handling skal ikke fortælles her, da det ville ødelægge spændingen for evt. biblioteksansatte læsere, men det kan da siges, at dette er den definitivt sidste bog om van der Valk, hvilket i hvert fald undertegnede beklager meget. - Den lange stilhed er desværre ikke een af Freelings bedste romaner, hvoraf der stadig mangler 4 på dansk (især vil det være synd, hvis Tsing-Boum fra 1969 nu ikke oversættes, fordi serien anses for afsluttet); han har her villet samle så mange tråde og synspunkter, om sine personer, om samfund ogforbrydere etc., at bogen er blevet ret nakkesalig og diffus - men Freeling er, selv når han ikke når sin egen høje standard, alligevel både mere indholdsrig og underholdende end de fleste af de kriminalromaner vi tilbydes på dansk, og denne anbefales da også alle.